Mange medier - én aflevering

Efter en lang og hård dag på arbejdet, satte jeg mig med en kop kaffe, og bladrede gennem min podcastapp. Her stødte jeg pludselig på podcasten “En aflevering” af Greatest Minds. “En aflevering” er en samtalepodcast mellem fire gymnasieelever, der alle er pressede over, at de skal aflevere en danskstil om multimodalitet. De fire gymnasieelever har alle valgt nogle forskellige historier at arbejde med, og spørger interesseret ind til hinandens historier, og diskuterer de forskellige fagbegreber, de skal skrive om. Jeg blev meget hurtigt grebet af podcasten, og vil derfor gerne dele mine tanker om den med jer.  

Introen og outroen i podcasten er ens, og danner en ramme omkring samtalen. Efter 33 sekunder af en mystisk instrumentel melodi, præsenterer fortælleren podcasten. Det er den samme fortæller, der også afslutter podcasten.  

I “En aflevering” er der gjort brug af en masse forskellige lydeffekter, som vi møder i dagligdagen, som ringetoner og tastaturlyde. Lydeffekterne understøtter handlingen, og tager lytteren i hånden, i en lidt forvirrende opbygning med fire forskellige stemmer, der kommer ind og ud af opkaldet. Jeg kunne dog godt holde overblikket, da de præsenterer hinanden på en meget naturlig måde, som da en af eleverne siger: “Kan du ikke lige ringe til Alma?” 

Greatest Minds gør brug af appelformerne logos og patos. Der er brug af logos, da eleverne bruger fagbegreber og fortæller om de forskellige historier de har læst, set og hørt. De forklarer begreber som wreader, konvergens, divergens og hvad ergodiske tekster er. De har valgt at skrive deres aflevering om historier fra fire forskellige medier: en SMS-roman, podcasten “21 roser”, “En million historier”, og en ergodisk tekst fra LAPIDAR. De bruger patos, da de lægger stor vægt på humor gennem hele podcasten.  

Det er netop denne brug af humor, lydeffekter, og underlægningsmusik, der bruges til at fastholde lytterens opmærksomhed fra start til slut. Mens samtalen er i gang, består underlægningsmusikken af lidt hyggelig jazz, som sætter en rar og venskabelig stemning. Mens de forklarer definitionen af multimodale tekster og hvordan “En million historier” skal læses, spilles der klassisk musik, og de ændrer deres stemmer til at være “podcaststemmer”, hvorimod de i samtalen taler, som man ville tale med sine venner. Dermed skaber de to forskellige rum, og forbereder lytteren på, hvad man kan forvente – om man skal høre en snak mellem venner eller fakta om multimodalitet.  
“En aflevering” er en velsmagende cocktail af fakta og underholdning. Den er realistisk, og eleverne taler i et hverdagssprog.  

Da vores dagligdag bliver mere og mere digital, forventer jeg at fremtiden bringer flere historier med fokus på det multimodale. Jeg mener, at fordelen ved det multimodale er, at der bliver skabt en ny verden, som læseren er helt tæt på. Da jeg lyttede til “En aflevering” blev jeg draget ind i Greatest Minds’ verden, pga. den hyggelige underlægningsmusik og de realistiske lydeffekter. Jeg fik også en bedre forståelse af de forskellige personer, når de havde hver deres lyd, hvorimod alle personerne lever i ens eget hoved, når man læser en fysisk bog. Ved at bruge multimodale medier, bliver læseren hjulpet på vej til at træde ind i historiens verden. Men forsvinder den magi der opstår når man selv skal forestille sig handlingen så? På en måde har læseren fået en ny og endnu vigtigere opgave i ergodiske tekster, ved selv at skulle træffe valg, og på den måde fungere som medforfatter. 

En ting er i hvert fald sikker... min kaffekop er tom nu, så jeg må hellere lave mig en ny omgang!