”Det næste kapitel” – Digital litteratur på programmet

Blogindlæg af Tilde Therese Laursen, anmelder og analytiker på Bloggen: B Blog Blues

”Det næste kapitel” er en danskfaglig podcastserie, hvor der bliver diskuteret forskellige danskfaglige emner. Da jeg forleden hørte podcastseriens afsnit om digital litteratur blev jeg meget grebet, og en masse refleksioner satte sig i gang hos mig. Derfor gav det så god mening for mig at dele mine tanker med jer, i håb om, at det også vil sætte nogle tanker i gang hos jer derude.

For lige at sætte jer lidt ind i podcasten, vil jeg starte med en kort præsentation. I podcasten møder vi værten Oscar Hansen, en 23-årig studerende på Aarhus universitet, derudover medvirker ekspert i digital litteratur Inge Hansen, som både underviser og forsker i digital litteratur og til sidst møder vi gymnasieeleven Emma Lund. Gennem podcasten stiller Oscar Hansen spørgsmål til de to medvirkende, og de skaber sammen en spændende og interessant dialog om digital litteratur og multimodalitet. Men hvad er digital litteratur overhovedet?

”Digital litteratur er, når litteraturen ligger digitalt” fortæller Inge Christiansen i podcasten. Altså er digital litteratur, når litteratur er i apps og på hjemmesider frem for i det klassiske bogmedie. Værterne fortæller også, hvordan multimodalitet - Når flere modaliteter er i brug i samme medie – er nemmere at bruge i digital litteratur. Måden digital litteratur kan bruge multimodalitet på, er blandt andet ved at bruge links og videoer, som læseren kan klikke sig ind på. Når læseren aktivt er en del af fortællingen, ved f.eks. at trykke ind på links, kan begrebet ”Wreader” bruges. 

I podcasten giver Inge Christiansen også eksempler på, hvornår multimodalitet bliver brugt i hverdagen. Et eksempel, som mange sikkert ikke har tænkt over før, det har jeg i hvert fald ikke, er Snapchat. På Snapchat tager man billeder og skriver ofte en lille tekst på billedet, hvilket gør at flere modaliteter er i brug. Det fik mig til at tænke på, at enormt mange ting jo er multimodale. Bare ved at kigge rundt på mit værelse kan jeg finde flere eksempler. Plakater med tekst og billede og bogcoveret på bøgerne i min bogreol, hvor der både ses en bogtitel og en illustration. Mon ikke, der er flere ting end man lige tænker over, som er multimodale?

Et eksempel på digital litteratur der nævnes i podcasten er sms-noveller. Det er noget som Emma Lund, der medvirker i podcasten, fortæller om. Hun oplevede sms-noveller som mere personlig litteratur, da hun både blev forskrækket, men også en smule skræmt hver gang hun modtog en sms med et stykke tekst i. Her nåede hun nærmest hver gang at glemme at det var en sms afsendt af sms-novellen.

Nu når vi alle sammen begynder at bruge devises mere og mere er det måske også nødvendigt at nytænke litteraturen i form af blandt andet sms-noveller, selvom det gør lidt ondt på en bogorm som mig. Jeg kan i hvert fald sagtens se Emma Lunds pointe i, at digital litteratur kan opleves mere personligt.

Genneralt oplever jeg podcasten som meget gennemtænkt med nogle gode pointer. Der gøres f.eks. brug af apelformen etos, når eksperten Inge Christiansen snakker. Samtidigt er der også en helt almindelig gymnasieelev med, som taler ud fra egne beretninger, hvilket gør podcasten mere relaterbar, og i øjenhøjde med andre gymnasieelever, som kunne tænkes at støde på podcasten. Det synes jeg gør podcasten både troværdig men også interessant.

Da jeg hørte podcastafsnittet, slog det mig, at der et øjeblik mens de medvirkende snakkede og diskuterede hørtes en stille musik i baggrunden. Ikke noget overdøvende, men lige højt nok til at jeg kunne høre det, og lavt nok til at mine øre lod sig distrahere fra det. Det er jo ikke så mærkeligt, at der indgår baggrundsmusik i en podcast. Jeg har i hvert fald, sjældent undrede mig over musik i en podcast. Men hvad der pludselig fandt mig pudsigt var, at ved at gøre brug af musik samtidig med, at en dialog udspillede sig, var det jo pludselig blevet en multimodalpodcast. Og hvad er mere meta end at gøre sin podcast multimodal, når det lige netop er multimodalitet, som bliver drøftet i podcasten?

Og måske giver det os lyttere et billede på, hvad podcastværterne gerne vil fortælle os. For er alle medier ikke på vej til at blive multimodale? Om det så er sociale medier som snapchat, lyd-medier som podcasts eller om det er litteraturen. Jeg tror i hvert fald, at vi alle må indstille os på, at i takt med at digitaliseringen vokser, må vi vænne os til at litteraturen mere og mere kommer til at ses online og med flere og flere multimodale elementer.